+45 32 57 33 16

Hvis du har spørgsmål, så kontakt os!

Åbningstider:
Man og tors  08:00 - 18:00
Tirs, ons, fre  08:00 - 16:00
Weekend og helligdage  08:30 - 15:00

Ingen ventetid på konsultationer og/eller behandling

Kontakt os:
+45 32 57 33 16

info[at]storkklinik.dk

Her kan du udfylde den elektroniske journal.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Interview

P. & F. - Lesbian Couple from England

 

Hvor længe har I tænkt på, at I gerne ville have et barn?

1-2 år.

Hvad var det første, I gjorde, da ønsket om at få et barn blev mere konkret?

Vi researchede online og tog til en åben aften på en klinik i England (som vi ikke brød os om). Vi havde tidligere været på ferie i København, så da vi hørte om StorkKlinik, tænkte vi, at vi ville i behandling i Danmark.

Har ønsket om at få et barn haft nogen indflydelse på jeres forhold?

Jeg tror, det havde en positiv effekt på vores forhold. At få et barn var noget vi begge ønskede, så det føltes rart at have den oplevelse sammen. De uundgåelige ups and downs undervejs knyttede os tættere sammen.

Hvorfor valgte I at gå i fertilitetsbehandling på StorkKlinik?

Vi kunne rigtig godt lide den mere holistiske tilgang, som StorkKlinik tilbyder sammenlignet med lignende klinikker i England. I England kunne vi godt komme i fertilitetsbehandling som 'alternativ familie', men på StorkKlinik blev vi behandlet som en rigtig familie. Personalets varme omsorg og de rare omgivelser på StorkKlinik var et stort plus.

Hvordan vil du beskrive atmosfæren på StorkKlinik?

Vi elsker rammerne på StorkKlinik. Der er en rolig, fredfyldt stemning med en god portion hygge. Vi føler os altid hjemme der.

Hvilke ord synes du bedst beskriver personalet på StorkKlinik?

Alle, vi havde kontakt med, var søde, rare og professionelle. Det føltes, som om vi betød noget for dem.

Hvordan reagerede venner og familie under og efter din fertilitetsbehandling?

Vi talte faktisk ikke med vores venner og familie om det under behandlingen, fordi det ville have lagt pres på os. Men alle blev vildt begejstrede og bakkede os 100% op, da jeg blev gravid.

Hvem var din største støtte under fertilitetsbehandlingen?

Min skønne kone Faye.

Kom I under fertilitetsbehandlingen i kontakt med andre lesbiske par i samme eller en lignende situation, og hvis ja, har I så stadig kontakt til dem?

Vi mødte ikke nogen gennem StorkKlinik, men jeg har venner i England, hvis børn er undfanget med donor.

I hvilken situation følte I jer mest fortrøstningsfulde, og hvornår oplevede I frygt og nervøsitet?

Hver gang vi kom til inseminering var vi fulde af håb, men at abortere og starte forfra var meget skræmmende.

Påvirkede fertilitetsbehandlingen din krop på nogen måde?

Processen fik mig helt klart til at spise sundere og motionere mere. Jeg ville give mig selv størst mulig chance for at blive gravid.

Kender I sæddonoren til jeres barn, eller er han anonym/åben? Hvordan traf I den beslutning?

Vi valgte en åben donor. Vi ville gerne have, at vores søn skal have mulighed for at kontakte sin donor, når han bliver ældre.

Hvilket råd vil du give til andre lesbiske par, der er i samme situation som jer?

At forsøge at nyde processen frem for at fokusere på resultatet, for der vil uundgåeligt være både gode og svære øjeblikke. At få et barn er helt eventyrligt!

Vi er klar til at hjælpe dig!

Du er velkommen til at kontakte os!

Åbningstider:
Man og tors  08:00 - 18:00
Tirs, ons, fre  08:00 - 16:00
Weekend og helligdage  08:30 - 15:00

Kontakt os:
✉ info[at]storkklinik.dk
☎ +45 32 57 33 16

Vi glæder os til at høre fra dig!