+45 32 57 33 16

Hvis du har spørgsmål, så kontakt os!

Åbningstider:
Man og tors  08:00 - 18:00
Tirs, ons, fre  08:00 - 16:00
Weekend og helligdage  08:30 - 15:00

Ingen ventetid på konsultationer og/eller behandling

Kontakt os:
+45 32 57 33 16

info[at]storkklinik.dk

Her kan du udfylde den elektroniske journal.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Nina Stork

Nina Stork – kvinden der skabte en helt særlig familie

Det startede med en frustration over, at en ny lov forbød enlige og lesbiske kvinder at modtage fertilitetsbehandling og har siden resulteret i +5.000 børn. Nina Stork er kvinden bag StorkKlinik. Hun bliver på rekordtid et kendt ansigt i medierne både i Danmark og i udlandet, da hun i 1999 slår dørene op til den første privatklinik i Danmark, der tilbyder insemination af enlige og lesbiske

Nina Stork finder et hul i lovgivningen

Historien om StorkKlinik starter i en cykelkælder på Islands Brygge i København den 6. oktober 1999. I årene forinden har Nina Stork og hendes partner Inger været igennem både insemination og reagensglasbehandling, men i 1997 vedtager Folketinget en lov, som forbyder lesbiske og enlige at få hjælp. Nina Stork og Inger må fra den ene dag til den anden stoppe i fertilitetsbehandling.

”Jeg var vred, bitter og rasende. Jeg kunne simpelthen ikke forstå, hvorfor jeg som jordemoder og min kæreste som børnefysioterapeut ikke skulle have lov til at være forældre. Jeg stoppede som jordemoder. Jeg måtte have en tænkepause og prøvede endda at uddanne mig som pottemager.”

          Nina Stork, Berlingske.dk, 2013.

Nina Stork og hendes partner når altså ikke at blive gravid, før loven træder i kraft. Men midt i sorgen ulmer en idé. Nina bliver klar over, at loven ikke omfatter jordemødre: Måske kan hun som jordemoder inseminere kvinderne? Efter en del research og kontakt med både Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet, hvor Nina Stork får grønt lys til, at hendes projekt er lovligt, vælger Nina Stork at kaste sig ud i projektet.

”Det var vigtigt, at tingene blev gjort efter bogen. Jeg vidste godt, at det var lovligt, men at mit forehavende var imod lovens hensigt. Da jeg havde fået svar, fandt jeg nogle bittesmå lokaler på Islands Brygge og investerede de 50.000 kroner, som Inger og jeg skulle have brugt på udbetalingen til et hus.”

          Nina Stork, Berlingske.dk, 2013.

Nina Stork forventer allerede fra start, at politikerne vil sætte en stopper for projektet. Men hendes mission er klar: Hun vil bare gerne sætte gang i en debat om, hvorfor lesbiske og enlige ikke er egnede mødre på lige fod med heteroseksuelle kvinder. 

Den 6. oktober 1999 åbner Nina Stork dørene til StorkKlinik. Samme aften laver DR et indslag i TV Avisen, og dagen efter kimer telefonen på klinikken. Nina Stork får travlt – rigtig travlt – og i de kommende år vokser klinikken støt, samtidig med at Nina Stork igen og igen deltager i debatten om enlige og lesbiskes ret til at blive forældre. 

Selv om politikerne flere gange forsøger at lukke hullet i lovgivningen, sker det ikke. Nina Stork får masser af taletid i medierne, hun holder foredrag og laver lobbyarbejde, alt imens hun får stor opbakning fra mange sider. 

Et særligt miljø for kvinder

”Jeg har gjort, hvad jeg kunne, for at de kvinder, der kommer her, kan spejle sig i, at jeg har været nede og bide i græsset over, at jeg ikke selv kunne blive gravid.”

          Nina Stork, Alt.dk i 2015

Midt i processen bliver Nina Stork og Inger selv mødre til drengen Oscar. Nina Storks egen historie bliver en stor inspiration for mange enlige og lesbiske kvinder og danner samtidig hele fundamentet for den stemning og det miljø, Nina får skabt på StorkKlinik. 

For Nina Stork er det nemlig vigtigt, at alle, som kommer på klinikken, får oplevelsen af at være budt indenfor i det, der minder om et hyggeligt og rart hjem – og ikke noget, som minder om et hospital. Kvinderne må ikke føle, at de er patienter. Klinikken bliver indrettet med sofaer og billeder, og der er en personlig og varm atmosfære. Nina bruger også tid på at finde det helt rette udstyr, der skal gøre selve inseminationen mindre ubehagelig for kvinderne, og inseminationsbriksen er bredere og uden bøjler til benene.  

Der opstår et stort sammenhold blandt personalet på klinikken, og de kvinder, som kommer på klinikken oplever, at de bliver en del af en familie. 

I takt med at flere og flere børn kommer til verdenen, vælger Nina Stork derfor at skabe et årligt Storketræf – en sjov og hyggelig netværksdag for børnene og deres familier. Det bliver en årlig begivenhed, som trækker familier til fra nær og fjern. Og Storketræf er mere end bare hygge. Det er også en måde at give børnene en oplevelse af at være en del af en større familie og andre familier at spejle sig i. For de familier, børnene møder, er jo netop som deres egen. 

Storketræffet vokser år for år og skaber samtidig venskaber og relationer på kryds og tværs.  Hver eneste år er der siden taget et fælles billede af alle på Storketræffet – billederne hænger i dag i klinikken og er et vidne om sammenholdet og familiernes oplevelse af at være en del af Storkefamilien.

StorkKlinik og fremtiden

I takt med at lovgivningen i 2007 tillader enlige og lesbiske fertilitetsbehandling igen, giver det nye muligheder for klinikken. Nina Stork lægger an til at åbne Stork IVF Klinik. Hun ansætter læger, gynækologer, embryologer m.m., og Stork IVF Klinik tilbyder fra 2011 alle former for fertilitetsbehandling. Nina Storks mission er fuldført. Hun trækker sig mere og mere ud af ledelsen og i 2016 bliver klinikken solgt.

”Da loven blev ændret i 2007, var det en kæmpe sejr og hele formålet med min kamp. Jeg ser mig selv som en heldig kartoffel, der var på det rette sted på det rette tidspunkt.”

          Nina Stork, Alt.dk i 2015.

Den klinik, Nina Stork har skabt, er noget helt særligt. Mange kvinder kommer fra udlandet, fordi de har hørt om den helt særlige klinik i Danmark. Nina Stork får i årene sat så stærkt et aftryk på StorkKlinik, at hele stemningen og de særlige værdier i dag lever videre i allerbedste velgående. 

StorkKlinik bygger således stadig på det særlige fundament, Nina Stork skabte på klinikken. Tradition tro afholdes Storketræffet stadig år og år, og klinikken bliver hver eneste dag besøgt af enlige og lesbiske fra Skandinavien og mange lande, som har samme ønske og drøm som Nina Stork og Inger i 1997: Nemlig at få ønskebarnet.

Storketræf på StorkKlinik 2010
Storketræf på StorkKlinik 2010

StorkKliniks historie

1997

En ny loven om kunstig befrugtning vedtages. Loven tillader ikke læger at behandle kvinder, der ikke er gift eller samlevende med en mand – det vil sige enlige og lesbiske.

1999

Nina Stork slår dørene op til StorkKlinik i et kælderlokale på Islands Brygge den 6. oktober.

2002

Klinikken har 5 medarbejdere.

2006

I takt med at flere børn kommer til, opstår ideen til at mødes. Siden sommeren 2006 har StorkKlinik hvert år fejret de børn, der er født på StorkKlinik på de årlige Storketræf.

2007

Den store interesse gør, at klinikken når op på 12 medarbejdere. Rammerne bliver for trange, og StorkKlinik flytter til større lokaler. Samtidig får klinikken et moderne laboratorium til klargøring af sæd.

I januar 2007 bliver det igen tilladt læger i Danmark at fertilitetsbehandle enlige og lesbiske kvinder. Det giver StorkKlinik spændende muligheder. Nye planer for åbningen af Stork IVF Klinik lægges, herunder at ansætte gynækologer og embryologer og i fremtiden at kunne tilbyde IVF, ICSI, TESA, blastocystdyrkning og ægdonation.

2008

En direktør udefra overtager ledelsen af StorkKlinik.

2010

StorkKlinik flytter til de nuværende lokaler på Store Kongensgade.

2011

Dørene åbnes til Stork IVF Klinik.

2012

En CEO overtager driften af begge klinikker – StorkKlinik og Stor IVF Klinik (i dag én samlet klinik), mens klinikken også får en klinikchef, som er læge.

2016

Klinikken bliver solgt og er i dag en del af europæiske VivaNeo Group. StorkKlinik får to søsterklinikker. VivaNeo overtager Ciconia i Aarhus, som nu hedder Ciconia VivaNeo Fertilitetsklinik og åbner VivaNeo Copenhagen i nabobygningen til StorkKlinik. Sammen med en række mindre partnerklinikker bliver VivaNeo landsdækkende og er den første danske fertilitetskæde.

+50 ansatte på de tre klinikker. De to etablerede klinikker laver årligt ca. 2.000 inseminationer og godt 2.000 IVF/ICSI, FER m.m.

2018

Maria Hamm, ny CEO, tiltræder.

Artikler om Nina Stork i medierne

Jordemoderen på barrikaderne med kampånd og donorsæd

14. januar 2017, DR.dk

DR lavede i 2017 et portræt af Nina Stork og historien bag klinikken. Her kan du finde bl.a. finde indslaget i TV-Avisen fra åbningsdagen den 6. oktober 1999. Du kan også finde et indslag fra DR-programmet ”Vil du føde mit barn?”, hvor Nina Stork fortæller om baggrunden for at etablere klinikken.

Nina Stork har hjulpet over 4.000 børn af enlige og lesbiske til verden

16. marts 2015, ALT.dk

Alt for Damerne skrev i 2015 et portræt af Nina Stork, der går tæt på kvinden bag StorkKlinik. 

Hun kæmper for homoseksuelles ret til børn 

12. september 2013, Kristeligt Dagblad

I forbindelse med Nina Storks 50 års fødselsdag lavede Kristeligt Dagblad et portræt af Nina Stork i 2013. 

Læs mere

Vil du være far til mit barn?

13. juli 2013, Berlingske

Berlingske satte i 2013 fokus på enlige og lesbiske kvinder der får børn med en sæddonor. I den forbindelse blev der lavet et portræt af Nina Stork og historien bag StorkKlinik.

Bildkälla för huvudbilden: https://www.b.dk/nationalt/vil-du-vaere-far-til-mit-barn

Andre interessante emner for dig

Vi er klar til at hjælpe dig!

Du er velkommen til at kontakte os!

Åbningstider:
Man og tors  08:00 - 18:00
Tirs, ons, fre  08:00 - 16:00
Weekend og helligdage  08:30 - 15:00

Kontakt os:
✉ info[at]storkklinik.dk
☎ +45 32 57 33 16

Vi glæder os til at høre fra dig!