+45 32 57 33 16

Hvis du har spørgsmål, så kontakt os!

Åbningstider:
Man og tors  08:00 - 18:00
Tirs, ons, fre  08:00 - 16:00
Weekend og helligdage  08:30 - 15:00

Ingen ventetid på konsultationer og/eller behandling

Kontakt os:
+45 32 57 33 16

info[at]storkklinik.dk

Her kan du udfylde den elektroniske journal.

Vi glæder os til at høre fra dig!

StorkKlinik

StorkKlinik – om klinikken

Den 6. oktober 1999 kunne jordemoder Nina Stork åbne Storkklinik. Klinikken blev til på baggrund af en lov fra 1997, om kunstig befrugtning i Danmark, som ikke tillod læger at behandle kvinder, der ikke var gift eller samlevende med en mand. Loven angik kun læger, og derfor var det muligt for jordemoder Nina Stork at åbne StorkKlinik. 

I 2002 var vi 5 medarbejdere på StorkKlinik, men klinikkens positive udvikling gjorde, at vi allerede i 2007 havde en medarbejderstab på 12 personer. Samtidig var vores rammer blevet for trange, og vi flyttede klinikken til væsentligt større lokaler med bl.a. et professionelt laboratorium til klargøring af sæd. 

I januar 2007 blev det igen tilladt læger i Danmark at fertilitetsbehandle enlige og lesbiske kvinder. Det gav StorkKlinik nogle spændende muligheder. Vi kunne nu planlægge åbningen af Stork IVF Klinik, ansætte dygtige fertilitetsgynækologer og embryologer og udvide med endnu en klinik, der tilbyder, hvad den nyeste forskning muliggør, f.eks. IVF, ICSI, TESA, blastocystdyrkning og ægdonation

Det årlige Storketræf

Siden 2006 har vi hver sommer fejret alle børnene, der er født på StorkKlinik. Det gør vi ved at invitere til de årlige Storketræf, hvor børn og deres forældre mødes til en festlig dag sammen med en stor del af personalet fra StorkKlinik. Her er et par klip fra Storketræffet 2016:

I 2008 overtog en direktør udefra ledelsen af StorkKlinik, og klinikken flyttede i 2010 til vores nuværende lokaler i hjertet af København, midt på Store Kongensgade. Samme år kom Iben Frithiof Kristoffersen i bestyrelsen, og i juni 2011 kunne dørene til Stork IVF Klinik åbnes. 

I 2012-2017 havde Iben Frithiof Kristoffersen ansvaret for driften af begge klinikker som CEO. 

I august 2016 blev StorkKlinik del af et europæisk samarbejde, VivaNeo Group, som har klinikker i Holland, Tyskland og Østrig. VivaNeo Group købte kort efter den velrenommerede Ciconia Fertilitetsklinik i Århus med læge Karsten Petersen i spidsen. Karsten Petersen har med mere end 25 års erfaring som fertilitetslæge være med til at skabe mere end 15.000 børn. 

I December 2017 tiltrådte Maria Hamm som CEO for VivaNeo Danmark og har i dag ansvaret for StorkKlinik, Ciconia Fertilitetsklinik og VivaNeo København.

I dag er hele personalegruppen specialiseret til at kunne arbejde fuldt ud på alle klinikker. StorkKlinik og Stork IVF klinik er i dag fusioneret til en stor fertilitetsklinik til gensidig inspiration og forsat udvikling, som er en af de mange værdier, vi arbejder med på StorkKlinik. 

Vi lægger stor vægt på, at alle føler sig trygge og hørt i mødet med StorkKlinik. Vi har høj etik, er ærlige, rummelige og sætter en ære i et højt fagligt niveau. Vi holder os á jour med den nyeste udvikling indenfor fertilitetsbehandlinger ved at deltage på kongresser og kurser i hele verden. 

Siden StorkKliniks åbning har vi bestræbt os på at give vores kunder den bedste oplevelse. Vi tror på, at skabelse af nyt liv kan blive en særlig stund, som det skal føles godt at tænke tilbage på, den dag man sidder med barnet i armene.

Vi er klar til at hjælpe dig!

Du er velkommen til at kontakte os!

Åbningstider:
Man og tors  08:00 - 18:00
Tirs, ons, fre  08:00 - 16:00
Weekend og helligdage  08:30 - 15:00

Kontakt os:
✉ info[at]storkklinik.dk
☎ +45 32 57 33 16

Vi glæder os til at høre fra dig!