+45 32 57 33 16

Hvis du har spørgsmål, så kontakt os!

Åbningstider:
Man og tors  08:00 - 18:00
Tirs, ons, fre  08:00 - 16:00
Weekend og helligdage  08:30 - 15:00

Ingen ventetid på konsultationer og/eller behandling

Kontakt os:
+45 32 57 33 16

info[at]storkklinik.dk

Her kan du udfylde den elektroniske journal.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Juridiske betingelser

Behandling af oplysninger

I forbindelse med vores undersøgelse, diagnostik og behandling af dig indsamler og behandler StorkKlinik en række personoplysninger.

Nedenfor kan du læse, hvordan StorkKlinik behandler, bruger og videregiver dine personoplysninger.

Typer af oplysninger

StorkKlinik indsamler og behandler følgende typer af personoplysninger

Almindelige personoplysninger

Navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer, personnummer, køn, familierelationer og sociale relationer, arbejdsrelationer og uddannelse.

Personfølsomme personoplysninger

Helbredsoplysninger (f.eks. journaloplysninger, prøvesvar, tests, røntgenbilleder, scanningsvar mv.), seksuelle forhold, race eller etnisk oprindelse samt religiøse forhold.

Vi bruger oplysningerne til følgende:

  • Vores undersøgelse, diagnostisk og behandling af dig
  • Udarbejdelse af lægeerklæringer
  • Udarbejdelse af attester til brug for myndigheder, forsikringsselskaber mv.
  • Kommunikation med eller henvisning til andre sundhedspersoner, læger, sygehuse eller sygehuslaboratorier
  • Medicinordinationer, herunder udstedelse af recepter
  • Indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser
  • Indberetning af laboratorieprøver til sygehuslaboratorier
  • Fakturering
  • Overholde vores forpligtelser i henhold til gældende lovgivning, herunder EU’s databeskyttelsesforordning, databeskyttelsesloven og anden relevant sundhedsretlig lovgivning, f.eks.
  • Håndtering af forespørgsler om inspektion, klager og/eller statistikker/forskning

Når vi indsamler personoplysninger direkte fra dig, giver du samtykke til behandling af personoplysningerne frivilligt. Du er ikke forpligtet til at give disse personoplysninger til os dog kan vi som udgangspunkt ikke undersøge, diagnosticere eller behandle dig uden ovenstående oplysninger fra dig.

Øvrige kilder

I nogle tilfælde indsamler vi personoplysninger om dig fra andre sundhedspersoner, f.eks. sygehuse eller henvisende læge. Vi behandler de modtagne oplysninger i overensstemmelse med denne privatlivspolitik. 

Videregivelse af personoplysninger

  • I det omfang det er nødvendigt for den konkrete undersøgelse, diagnosticering eller behandling af dig, vil dine personoplysninger blive videregivet og delt med følgende modtagere
  • Der videregives oplysninger til andre sundhedspersoner, hvis det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb.
  • Der videregives oplysninger til andre myndigheder, kliniske kvalitetsdatabaser, Styrelsen for Patientsikkerhed, Det Fælles Medicinkort, Politiet, Sociale myndigheder, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i det omfang, at der foreligger en pligt hertil ifølge gældende lovgivning.
  • Ved henvisning videregives oplysninger til de sundhedspersoner, hvortil henvisningen er sendt.
  • Ved indberetning af laboratorieprøver videregives prøverne til sygehuslaboratorierne.
  • Ved indberetning af oplysninger i forbindelse med afregning for patientbehandling videregives oplysninger til de regionale afregningskontorer.
  • Ved udstedelse af recepter videregives oplysninger til landets apoteker og Lægemiddelstyrelsen via receptserveren.
  • Ved indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser.
  • Ved videregivelse af epikriser videregives oplysninger til den henvisende læge og i visse tilfælde det henvisende sygehus.
  • I andre tilfælde videregives oplysninger til pårørende eller forsikringsselskaber.

Lovgrundlag for behandling og videregivelse af personoplysninger

Det juridiske grundlag for at indsamle, behandle og videregive dine personoplysninger er:

  • Til brug for den almindelige patientbehandling indsamles, behandles og videregives almindelige personoplysninger i medfør af Databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(c) og (d), mens de følsomme personoplysninger indsamles, behandles og videregives i medfør af Databeskyttelsesforordningens artikel 9(2)(c) og (h).
  • Herudover er vi forpligtet til at behandle en række personoplysninger om dig ved den almindelige patientbehandling i medfør af autorisationslovens kap. 6, bekendtgørelse om sundhedspersoners journaler (Journalføringsbekendtgørelsen) særligt §§ 5-10, samt Sundhedslovens kap. 9.
  • Helbredsoplysninger til brug for videre behandling ved henvisning af patienter videregives efter reglerne i Overenskomst om speciallægehjælp §§ 20-23 samt Sundhedsloven.
  • Indberetning af laboratorieprøver til sygehuslaboratorier sker efter reglerne i Sundhedsstyrelsens vejledning om håndtering af parakliniske undersøgelser i medfør af Autorisationsloven.
  • Oplysninger til brug for afregning for patientbehandling fremsendes en gang pr. måned til Regionens afregningskontor efter reglerne i Overenskomst om speciallægehjælp § 49 og sundhedsloven.
  • Medicinordinationer på recepter sendes via IT-tjenesten Receptserveren efter reglerne i Sundhedslovens kap. 42 og bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler særligt kap. 3.
  • Kliniske patientdata videregives til kliniske kvalitetsdatabaser efter reglerne i sundhedslovens §§ 195-196 og bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til kliniske kvalitetsdatabaser m.v. Data kan også videregives på baggrund af et konkret samtykke fra dig som patient.
  • Epikriser, som er et kort sammendrag af patientens sygehistorie og behandlingsforløb, sendes til henvisende læge og i nogle tilfælde til henvisende sygehus efter reglerne i Sundhedslovens kap. 9.
  • Dine personoplysninger videregives alene til forsikringsselskaber med dit forudgående samtykke, jf. Databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(a) og 9(2)(a).
  • Dine personoplysninger videregives alene til dine pårørende med dit forudgående samtykke efter reglerne i Sundhedslovens § 43.
  • Ved afdøde patienter kan visse personoplysninger videregives til afdødes nærmeste pårørende, afdødes alment praktiserende læge og den læge, der havde afdøde i behandling efter reglerne i Sundhedslovens § 45.

Opbevaringsperiode

Vi opbevarer personoplysninger om dig, så længe vi har behov for at varetage de overfor angivne formål. Vi har dog i henhold til journalføringsbekendtgørelsen pligt til at opbevare disse i minimum 10 år (visse typer af data dog i 30 år) efter seneste tilførsel til journalen. Der kan opstå tilfælde hvor vi er nødsaget til at opbevare dine personoplysninger i længere tid, f.eks. i forbindelse med en klagesag eller erstatningssag, hvor oplysninger i så fald vil blive opbevaret, indtil sagen er endeligt afsluttet.

Retten til at blive slettet

Du har – med lovens begrænsninger - visse rettigheder, herunder retten til indsigt i personoplysninger, retten til at få ændret ukorrekte oplysninger, retten til at få slettet oplysninger, retten til at få begrænset oplysninger, retten til dataportabilitet, retten til at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysningerne, herunder i forhold til automatiseret, individuel beslutningstagning ("profilering").

Du har også ret til at klage til en kompetent tilsynsmyndighed, herunder Datatilsynet.

Tilbagekaldelse af samtykke

Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på samtykke, har du ret til at tilbagekalde samtykket. Hvis du tilbagekalder samtykket, påvirker det ikke behandlingen forud for tilbagekaldelse af samtykket, herunder en videregivelse baseret på samtykke.

Brug af databehandlere

Dine personoplysninger kan behandles og opbevares hos vores databehandlere, som opbevarer dem på vegne af og efter instruks fra os. Vores databehandlere omfatter

Kontakt

Hvis du har spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger eller udnyttelsen af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte os.

Dataansvarlig for VivaNeo Danmark (CVR 36909293 på StorkKlinik (CVR 33034911 )

og  Fertilitetsklinikken Ciconia (CVR 18021935) er Direktør Maria Hamm.

Begge virksomheders adresse er:

St Kongensgade 36-38 1.

1264 København K

Telefon: +45 32 57 33 16

Website: www.StorkKlinik.dk

Vi er klar til at hjælpe dig!

Du er velkommen til at kontakte os!

Åbningstider:
Man og tors  08:00 - 18:00
Tirs, ons, fre  08:00 - 16:00
Weekend og helligdage  08:30 - 15:00

Kontakt os:
✉ info[at]storkklinik.dk
☎ +45 32 57 33 16

Vi glæder os til at høre fra dig!