+45 32 57 33 16

Hvis du har spørgsmål, så kontakt os!

Åbningstider:
Man og tors  08:00 - 18:00
Tirs, ons, fre  08:00 - 16:00
Weekend og helligdage  08:30 - 15:00

Ingen ventetid på konsultationer og/eller behandling

Kontakt os:
+45 32 57 33 16

info[at]storkklinik.dk

Her kan du udfylde den elektroniske journal.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Faktorer, der påvirker graviditet

Hvilke faktorer påvirker graviditeten?

Ufrivillig barnløshed er ofte et samspil af forskellige faktorer. Disse kan både være miljøbetingede og fysiske årsager. I den første konsultation og i de efterfølgende behandlinger, rådgiver vores læger dig gerne udførligt om de forskellige påvirkninger. Derudover forklarer vi dig også, hvad du kan gøre for at øge dine chancer for at blive gravid. Nedenfor finder du en oversigt over de mest kendte faktorer, som har indflydelse på graviditeten.

Kropsvægt – både over- og undervægt kan mindske fertiliteten

Både over- og undervægt kan påvirke fertiliteten og chancen for at blive gravid. Dette gælder i samme grad for både mænd og kvinder. I mavefedtets celler bliver størstedelen af det mandlige kønshormon testosteron omdannet til det kvindelige østrogen på grund af cellestofskiftet. Hos kvinder, der lider under vægtproblemer, fører hhv. en over- eller underproduktion af østrogen til en uligevægt i hormonbalancen og reducerer dermed fertiliteten. Hos overvægtige mænd bliver for meget testosteron omdannet til østrogen. Dette påvirker sædkvaliteten. Undervægt har den samme negative virkning på potensen. Alt afhængigt af startvægten kan hhv. en øgning af vægten eller et vægttab øge fertiliteten hos begge køn. Dette skal dog omsættes forsigtigt og langsomt.

Rygning og graviditet passer ikke sammen

Et højt forbrug af nikotin påvirker både fertiliteten hos mænd og kvinder. Hos kvinder begrænses modningen af ægcellerne og æggestokkens funktion. Dermed varer det betydeligt længere, før en fertilitetsbehandling resulterer i en graviditet. 

Slimhinden i livmoderen påvirkes ligeledes negativt af rygning, så implantations chancen nedsættes. Når graviditet er opnået er moderkagen ikke optimalt fungerende , hvis man ryger. Det kan bl.a. nedsætte barnets vækst/fødselsvækst.

Hos mandlige rygere er sædkvaliteten og antallet af sædceller forringet betydeligt. Dermed mindskes chancerne for, at en sædcelle når frem til en ægcelle og kan befrugte den. 

Overdrevne belastninger og stress forvirrer hormonerne

Regelmæssig motion styrker kroppen og øger chancen for en graviditet. Ved intensiv træning udsættes kroppen dog ofte for meget stress. Som et resultat heraf forandres mange kvinders cyklus, eller menstruationen udebliver helt. Det er så ikke muligt at bestemme de frugtbare dage præcist. Manglende søvn, følelsesmæssige belastninger og stress har en lignende virkning på fertiliteten. Dette gælder både for mænd og kvinder. 

Sundhed og kost går hånd i hånd

En graviditet er en enorm anstrengelse og forandring for kroppen. Kvindekroppen er fra naturens side forberedt på at gennemgå denne belastning. En sund krop er dog stærkere og mere modstandsdygtig og dermed endnu bedre væbnet til en graviditet. Kosten danner sammen med tilstrækkelig motion og søvn grundlaget for din sundhed. Alt, hvad du tilfører via kosten, omdannes og er en del af stofskifte- og celledelingsprocesser. Læs her hos os, hvordan sund kost øger chancerne for at blive gravid.

Kost og fertilitet

Når du ønsker at blive gravid, skal du sørge for at få en sund og varieret kost. Hvis kroppen ikke forsynes med alle nødvendige næringsstoffer, har det stor indflydelse på din fertilitet. Hvis kroppen får usund kost, mindsker den frugtbarheden helt af sig selv for at beskytte sig mod den yderligere belastning, som en graviditet er.

Folsyre: Vigtig for dannelsen af hormoner

Til produktionen af det follikelstimulerende hormon (FSH) og de kvindelige kønshormoner som østrogen eller progesteron har kroppen brug for rigelig vitamin B i kosten. Folsyre tilhører også denne gruppe. Naturlig folsyre forekommer i din kost, når du for eksempel spiser bladgrøntsager eller æg. Koncentrationen er dog meget lav, og vitaminerne nedbrydes meget let, i det øjeblik de kommer i berøring med vand. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen kvinder, som ønsker at blive gravide, at indtage kunstigt fremstillet folsyre allerede forud for en mulig graviditet. Desuden er vitaminet afgørende for celledelingen og støtter efter en befrugtning fosterets første, vigtige celledelingsprocesser.

Jod- og jernmangel i kosten

Jod- og jernmangel opdages sjældent af den ramte eller opfattes ikke som en mangel. Men hvis man ønsker at blive gravid, kan mangel på sporstofferne hurtigt have konsekvenser for fosterets udvikling. Jod er afgørende for den tidlige udvikling. Det kan du få i din kost via f.eks. havsalt, fisk eller beriget bordsalt. Jernmangel påvirker dit immunforsvar og energiniveau. Desuden øges moderens blodvolumen i graviditeten. Her er jernmangel også skadelig for moderens og barnets sundhed.

5 gode råd til en sund kost

Varieret: Sørg for at din kost er varieret sammensat. Sådan kan du sikre dig, at din krop bliver forsynet tilstrækkeligt med alle vigtige vitaminer og sporstoffer.

Friske råvarer: I frisk frugt og grøntsager findes flest vitaminer. Forsøg så vidt muligt at undgå forarbejdet kost, og tilbered friske ingredienser skånsomt. Dampning er skånsom for næringsstofferne og gør rå grøntsager nemmere at fordøje.

Rigelig væske: Det er vigtigt at drikke rigeligt – især hvis du gerne vil være gravid. Ellers kan kroppens stofskifteprocesser ikke fungere optimalt. Det bedste er vand, usødet te eller fortyndede frugtsafter. 

Regelmæssige måltider: Det er det dårligt  tidspunkt at starte en slankekur på. Hvis kroppen regelmæssigt får ny energi, skal den ikke arbejde ekstra for at udligne en eventuel mangel. 

Undtagelser er i orden: Det er helt i orden med en pizza eller lidt slik i ny og næ, og det har ikke nogen stor indflydelse på en sund kost. Det er bare vigtigt, at disse fødevarer forbliver en undtagelse, og at din kost ellers er afbalanceret.

Gør noget godt for din krop, når du ønsker at blive gravid

Regelmæssig motion: Regelmæssige gåture og let motion styrker immunsystemet og kroppen.

Meget væske & varieret kost er essentielt for en sund krop.

Ro & afslapning: Giv din krop tid til at slappe af. Præcis i disse faser samler den kraft til fysiske belastninger. Hertil hører også et afbalanceret søvnmønster.

Andre interessante emner for dig

Vi er klar til at hjælpe dig!

Du er velkommen til at kontakte os!

Åbningstider:
Man og tors  08:00 - 18:00
Tirs, ons, fre  08:00 - 16:00
Weekend og helligdage  08:30 - 15:00

Kontakt os:
✉ info[at]storkklinik.dk
☎ +45 32 57 33 16

Vi glæder os til at høre fra dig!