+45 32 57 33 16

Hvis du har spørgsmål, så kontakt os!

Åbningstider:
Man og tors  08:00 - 18:00
Tirs, ons, fre  08:00 - 16:00
Weekend og helligdage  08:30 - 15:00

Ingen ventetid på konsultationer og/eller behandling

Kontakt os:
+45 32 57 33 16

info[at]storkklinik.dk

Her kan du udfylde den elektroniske journal.

Vi glæder os til at høre fra dig!

ICSI/mikroinsemination

Mikroinsemination, også kaldet Intra Cytoplasmatisk Sperm Injektion (ICSI) er en avanceret form for IVF-behandling

Ved mikroinsemination får kvinden udtaget æg. Derefter tages en enkelt sædcelle, som føres direkte ind i kvindens æg under mikroskop. Metoden er blevet anvendt siden 1992 og adskiller sig fra almindelig IVF-behandling, hvor æggene befrugtes ved, at der tilsættes mange sædceller til hvert æg. 

Hvornår benyttes ICSI-behandling?

ICSI benyttes i disse tilfælde:

  • Når mandens sædkvalitet er meget dårlig – det vil sige meget få levende sædceller, og at mandens sæd ikke selv kan befrugte et æg
  • Hvis sæden er taget ud af testiklerne (TESA)
  • Hvis meget få eller ingen æg er blevet befrugtet ved tidligere IVF-behandlinger. 

Sådan forløber ICSI

1. Kvinden får hormonbehandling

Ved ICSI eller IVF-behandling er det vigtigt at have flere modne æg. Kvinden får derfor hormonbehandling for at modne flere æg samtidigt.

2. Kvinden kommer til ægudtagning

Når æggene er modne, skal kvinden til ægudtagning. Indgrebet tager i alt ca. 20 minutter. Med hjælp fra ultralyd bliver æggene suget ud via en fin kanyle, som føres ind i æggestokken. Efter ægudtagningen bliver æggene bragt til laboratoriet med det samme, hvor de gøres klar til befrugtning.

3. Manden afgiver en sædprøve

Manden afgiver en sædprøve ca. samtidig med, at kvinden kommer til ægudtagning. Sædprøven skal herefter til oprensning i laboratoriet for at opnå så mange sædceller af god kvalitet som muligt.

4. Befrugtning og dyrkning af æg i IVF-laboratoriet

I laboratoriet udvælges sædceller, som indføres i hvert sit æg. Det foregår under mikroskop, hvor der bruges en glaskanyle. Når æggene er befrugtet, bliver de placeret i en såkaldt inkubator – det vil sige en avanceret ’rugekasse’. Allerede dagen efter kan vi se, hvor mange af æggene, der er befrugtet. I løbet af de næste dage kan vi følge den videre udvikling af embryoner. Æggene ligger i inkubatoren i maks. 5 dage. 

5. Oplægning af befrugtede æg

Embryonerne oplægges i livmoderen. Oplægningen tager kun få minutter, og embryonerne skal nu sætte sig fat i livmoderslimhinden og videreudvikles. Når der er gået ca. 14 dage kan kvinden tage en graviditetstest for at få svar på om ICSI-behandlingen er lykkedes. 

Risici ved mikroinsemination?

En læge fra StorkKlinik vil gennemgå alle risici ved en personlig samtale, før vi går i gang med behandlingen. Vi har stort fokus på at minimere alle risici, der er forbundet med IVF-behandling og ved ICSI – herunder udvikling af det såkaldte overstimulationssyndrom. 

Nogle kvinder reagerer kraftigere end forventet på hormonbehandling og danner derfor mange ægblærer. Symptomerne er blandt andet oppustet mave og smerter samt let kvalme og åndenød. Symptomerne forsvinder i løbet af nogle dage. 

Ved ægudtagning er der risiko for, at der uforvarende kan ske en beskadigelse af organer eller der kan opstå blødning. Efter ægudtagning er der risiko for infektion, som vil vise sig ved feber, smerter eller ildelugtende udflåd.

Ved ICSI-behandling oplægges af og til flere embryoner i livmoderen. Det øger risikoen for flerfoldsgraviditet – det vil sige tvillingegraviditet. 

Chancen for graviditet med ICSI-behandling?

Chancen for at blive gravid ved hjælpe af mikroinsemination afhænger primært af kvindens alder. Ved kvinder som er 30-39 år resulterer ca. hver tredje behandlingscyklus i graviditet.

Pris?

At få udført ICSI koster et ekstrabeløb ud over prisen for IVF-behandling. Her kan du fået et overblik over priser på IVF-behandlinger med ICSI

Andre interessante emner for dig

Vi er klar til at hjælpe dig!

Du er velkommen til at kontakte os!

Åbningstider:
Man og tors  08:00 - 18:00
Tirs, ons, fre  08:00 - 16:00
Weekend og helligdage  08:30 - 15:00

Kontakt os:
✉ info[at]storkklinik.dk
☎ +45 32 57 33 16

Vi glæder os til at høre fra dig!