+45 32 57 33 16

Hvis du har spørgsmål, så kontakt os!

Åbningstider:
Man og tors  08:00 - 18:00
Tirs, ons, fre  08:00 - 16:00
Weekend og helligdage  08:30 - 15:00

Ingen ventetid på konsultationer og/eller behandling

Kontakt os:
+45 32 57 33 16

info[at]storkklinik.dk

Her kan du udfylde den elektroniske journal.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Sæddonation

StorkKliniks ekspertise i sæddonation

I Danmark har vi en nogle af verdens største sædbanker. Vi har en lempelig lovgivning og ingen ventetid på sæddonation. På StorkKlinik har vi specialiseret os i at hjælpe singlekvinder og lesbiske par. Vi modtager derfor hver eneste dag kvinder fra Danmark og udlandet, som ønsker at få hjælp til ønskebarnet. 

Vi har opbygget stor ekspertise i rådgive om sæddonation og i brugen af donorsæd. Samtidig har vi et tæt og mangeårigt samarbejde med sædbankerne. Hertil har StorkKlinik en stor berøringsflade med de kvinder, som allerede har fået barn via donorsæd, og derfor ved vores personale rigtig meget om den proces, du skal igennem – fra de første tanker opstår om at benytte en sæddonor til tiden efter, hvor barnet begynder at stille spørgsmål som: Hvem er min far?

Fra A-Z - om sæddonation

Når du kommer her på klinikken, hjælper vi naturligvis dig igennem hele forløbet. Vi fortæller dig om, hvordan behandlingsforløbet foregår, hvordan du udvælger og bestiller en sæddonor (anonym eller ikke-anonym sæddonor m.m.), og hvilke spørgsmål du bør tage stilling til, når det gælder valg af sæddonor. I den indledende samtale tager vi også hul på de spørgsmål, du vil blive stillet overfor, allerede når du bliver gravid og senere når barnet vokser op, skal i institution og skole: For hvad vil du fortælle omverdenen? Hvordan vil du fortælle dit barn, at det er blevet til via donorsæd? Og hvordan håndterer du spørgsmål fra kammerater, pædagoger og lærere?

Du kan læse meget mere om, hvordan vi rådgiver om sæddonation, hvilke typer af sæddonor, du kan vælge imellem samt hvordan du bestiller donorsæd på siden her

Interview med lesbisk par om sæddonation

De bedste til at fortælle om processen, er naturligvis andre kvinder, som har valgt at benytte en sæddonor. StorkKlinik har blandt andet hjulpet det lesbiske par Anja og Gro Hammerseng-Edin, der i Norge er et kendt håndboldpar og derfor altid har været helt åbne omkring deres eget forløb.

I en podcast, som du kan høre her, samt kortere videoklip, som er filmet under et infomøde i Oslo, fortæller de åbent om deres egen proces: Deres tanker, da de stod over for at skulle vælge en sæddonor, om de følelser, som opstod i processen, over for donor, og hvordan de sidenhen har talt med deres søn om, at han er blevet til via en sæddonor. 

Netværk af donorbørn

Får du barn via sæddonation på StorkKlinik, så får du adgang til et helt unikt netværk af andre kvinder – enlige og lesbiske kvinder – som har været igennem præcis samme forløb som dig. Det kan være en god støtte for dig og dit donorbarn. Dit barn kan, se at de andre børn også er blevet til via sæddonation og føle, at det ikke er anderledes, og du kan måske få vendt dine spørgsmål eller dele erfaringer med de andre kvinder. 

Læs mere om vores netværk samt Storketræf her

Materiale til donorbørn i skole

Selv om StorkKlinik har fokus på at hjælpe dig til at få barn via sæddonor, så tager vi også gerne vigtige spørgsmål op omkring det at være forældre til et donorbarn. Det gør vi f.eks. via vores Storketræf, hvor enlige og lesbiske kvinder hver år kan mødes.  

Vi har også lavet noget materiale til dig, som står over for at sende dit barn i skole. Netop i skolealderen bliver mange børn opmærksomme på forskellene i familierne, og det rejser en masse spørgsmål – især i de mindre klasser, hvor børnene måske ikke helt forstår det der med, at ”far” er en sæddonor. Her er der rigtig gode råd at hente i materialerne for dig som forældre og ikke mindst for lærere og pædagoger. Læs mere her.

Andre interessante emner for dig

Vi er klar til at hjælpe dig!

Du er velkommen til at kontakte os!

Åbningstider:
Man og tors  08:00 - 18:00
Tirs, ons, fre  08:00 - 16:00
Weekend og helligdage  08:30 - 15:00

Kontakt os:
✉ info[at]storkklinik.dk
☎ +45 32 57 33 16

Vi glæder os til at høre fra dig!