+45 32 57 33 16

Hvis du har spørgsmål, så kontakt os!

Åbningstider:
Man og tors  08:00 - 18:00
Tirs, ons, fre  08:00 - 16:00
Weekend og helligdage  08:30 - 15:00

Ingen ventetid på konsultationer og/eller behandling

Kontakt os:
+45 32 57 33 16

info[at]storkklinik.dk

Her kan du udfylde den elektroniske journal.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Bliv ægdonor

Vil du være ægdonor og hjælpe andre kvinder?

Ved at være ægdonor, vil du kunne hjælpe andre kvinder med at få drømmen om et barn opfyldt. Mange kvinder kan på grund af sygdomme som f.eks. kræft, tidlig overgangsalder, Turners syndrom eller arvelige sygdomme ikke opnå graviditet med egne æg.

Der er i Danmark mangel på donoræg, og mange kvinder er derfor nødt til at rejse til udlandet for at modtage æg fra en anden kvinde.

Heldigvis er der også herhjemme flere og flere unge kvinder, som føler de kan gøre en forskel ved at blive ægdonor. De ventende kvinder er derfor dybt taknemmelige over denne gestus.

 

"Det er nu en uge siden jeg donerede. Jeg skriver bare lige til jer for at takke for denne oplevelse. Hele StorkKlinik var super professionelle. Jeg følte mig sikker, komfortabel og i gode hænder hele tiden i løbet af processen. Jeg vil anbefale klinikken til mine venner, som også tænker på at blive ægdonor. Jeg vil gerne donere igen." (KK, ægdonor)

 

Interviews

19-årige Nadia Gullestrup Christensen er ægdonor (Politiken)

Michelle på 21 donerer sine æg for tredje gang (TV 2 ECHO)

Loven vedr. ægdonation

Lovgivningsmæssigt er det ikke tilladt i Danmark at betale kvinder eller ægdonorer for at donere æg. Vi kan derfor kun tilbyde et symbolsk beløb på kr. 7.000,- for selve donationen.

En ægdonation kan være anonym eller åben. Derudover er der mulighed for kendt ægdonation. Det vil sige, at kvinder nu har mulighed for at modtage æg fra en kendt ægdonor. Det kan være fra en veninde, en kollega eller et familiemedlem (dog med visse undtagelser f.eks mor/datter).

For at være ægdonor skal du være mellem 18 og 35 år, være sund og rask og ikke have arvelige sygdomme selv eller i familien.

Det er til enhver tid muligt at fortryde, hvis du alligevel ikke ønsker at donere, dog senest på dagen for ægudtagning.

Dit forløb som ægdonor

Alle, der overvejer at blive ægdonor, bliver inviteret til en uforpligtende samtale med lægen. Her vil du blive grundigt informeret om de etiske og juridiske aspekter vedrørende ægdonation. Du kan f.eks vælge at donere både anonymt eller ikke-anonymt. Hele proceduren bliver herefter gennemgået. Hvis du stadig efter samtalen ønsker at blive ægdonor, skal du udfylde et spørgeskema om blandt andet din sundhedstilstand, arvelige sygdomme i familien osv. 

Der vil blive taget blodprøver for smitsomme sygdomme og genetisk undersøgelser for nogle arvelige sygdomme.

I en normal cyklus danner kvinder sædvanligvis kun et modent æg pr. måned, som kan befrugtes.

For at kunne foretage ægdonation, er det derfor nødvendigt at give dig en hormonstimulation, så der dannes nogle flere æg i dine æggestokke.

Inden behandlingen påbegyndes vil lægen foretage en ultralydsundersøgelse af dine æggestokke og livmoder vaginalt (gennem skeden). Du skal endvidere underskrive en erklæring om donation.

Herefter vil en sygeplejerske gennemgå din plan med dig og oplære dig i, hvordan hormonerne tages samt svare på yderligere spørgsmål. Du vil få recepter udleveret på klinikken. 

Selve hormonbehandlingen

2.-3. dag i din cyklus – det vil sige dagen efter menstruationens start, skal du starte med medicinen, som kaldes FSH (follikel stimulerende hormon). Selve præparatet kan have flere navne, men fælles for dem alle er, at de stimulerer til at danne flere æg og tages som en indsprøjtning i maveskindet en gang dagligt. De kan tages på nogenlunde samme tidspunkt hver dag (+/- en time), alt efter hvad der passer dig.

ca. 7. cyklusdag skal du efter aftale med klinikken tage et andet hormon, Orgalutran, som hindrer, at du får ægløsning før tiden. Dette tages ligeledes som en injektion, dog bedst om morgenen.

Kontrol efter 8-10 dage

Den næste kontrol finder sted på 8-10 dage efter opstart, hvor vi ved hjælp af skanningen kan kontrollere, om stimulationen har påvirket æggestokkene til at udvikle et passende antal ægblærer. Vi justerer eventuelt dosis og aftaler tid for en ny skanning en af de efterfølgende dage. De fleste kvinder skal have 10-12 dages stimulation før ægudtagningen kan planlægges. Datoen for udtagning af æg vil du under alle omstændigheder kende to dage før, den finder sted.

Indsprøjtning med det ægløsende hormon

Når æggene er modne planlægges ægudtagningen. Som ægdonor får du besked om, hvornår du skal tage indsprøjtningen med det ægløsende hormon. Denne sprøjte skal altid tages om aftenen, normalt 34-37 timer før den planlagte ægudtagning.

Det er meget vigtigt, at tidspunktet for indsprøjtningen af det ægløsende hormon overholdes præcist.

Du ophører med Orgalutran samme dag, som du tager den ægløsende sprøjte. Hvis du har mange ægblærer, kan du godt få lidt ondt i maven af den ægløsende indsprøjtning. Du skal drikke rigeligt fra den dag, den ægløsende sprøjte gives, gerne 3 liter væske dagligt.

 

Det kan være nødvendigt at aflyse behandlingen hvis:

  • Ultralydsskanningen viser for få ægblærer
  • Ultralydsskanningen viser for mange ægblærer
  • Du bliver syg med høj feber eller lignende

Eksempel på et skanningsbillede af æggestokken efter/under stimulationen

De sorte områder er væskefyldte hulrum = follikler (ægblærer), som hver indeholder maximalt et æg, der kan dog også være ægblærer, der er tomme.

Hvordan fungerer ægdonation?

1. Ægudtagningen

Inden ægudtagningen er det en god idé at spise et let morgenmåltid uden mælkeprodukter.

Ægdonorer møder til den aftalte tid (normalt mellem kl. 8-10) og skal forvente at være på klinikken i ca. 1-2 timer.

Er du alene af sted, opfordres du til at medbringe en ledsager, da du ikke selv må køre bil pga. den medicin, vi giver dig ved ægudtagningen samt den medicin, som er anført nedenfor.

2. Forberedelse

Umiddelbart før ægudtagningen lægger sygeplejersken en lille plastikkanyle i en blodåre (venflon), og lægen og en bioanalytiker kontrollerer om navn og personnummer stemmer. Sygeplejersken giver smertestillende medicin, samtidig med at lægen lægger lokalbedøvelse i skedevæggen.

Du vil være let døsig, men er vågen hele tiden. Puls og blodtryk overvåges under hele indgrebet.

3. Selve ægudtagningen

Selve ægudtagningen foregår ved at føre en tynd nål langs skanneren gennem skedevæggen ind i æggestokkene. De enkelte ægblærer tømmes for væske, hvorved ægget suges med ud.

Vi forsøger at tømme alle ægblærer, og du får straks besked, hvis vi har fundet æg. Der er dog ikke altid æg i alle ægblærer. Bioanalytikeren finder ved hjælp af et mikroskop æggene i den væske, som suges ud. Du vil kunne følge med i ægudtagningen på ultralyd skærmen..

Hvis du har en ledsager med, har vedkommende mulighed for at sidde ved siden af under ægudtagningen.

Selve ægudtagningen tager sædvanligvis 10-20 minutter. Efter indgrebet hviler du cirka 1 time på klinikken. Vi anbefaler, at du hviler dig hjemme resten af dagen. Der kan være lidt blødning fra skeden de næste par dage (som en lille menstruation). Blodet stammer fra nålestikkene i skeden - ikke fra livmoderen. Der kan også forekomme smerter, som skal kunne lindres med Pinex. Der skal være nogen til at ledsage dig hjem, da du ikke selv må køre bil de næste 24 timer, og du må helst ikke være alene resten af dagen. Der kan være lette gener i op til en uge efter indgrebet.

Mere information

Komplikationer ved ægudtagning

Hvis der efter ægudtagningen, mod sædvane, kommer kraftig blødning, mange smerter eller feber, skal du ringe og bede om at tale med en sygeplejerske eller en læge.

Du vil blive kontaktet af en fra vores ægdonationsteam efter donationen for at tale om din oplevelse af forløbet og om du evt. gerne vil donere igen.

Hvor mange gange må jeg donere æg?

Hvis du har været ægdonor og har lyst til at donere æg igen, så er det absolut muligt. Der skal blot være en måneds pause imellem. Alle ægdonorer må donere seks gange, og det er kun muligt at donere dine æg på én klinik af gangen. Hvis du tidligere har doneret æg på en anden klinik, må du gerne senere være ægdonor på en anden klinik. 

Det er frivilligt at være ægdonor

Når du vælger at være ægdonor, så er det også vigtigt at sige, at du når som helst i forløbet kan trække dit tilbud om ægdonation tilbage. Dette kan også ske den dag, hvor du skal have taget æggene ud. Hvis du efter ægudtagningen fortryder, vil æggene blive destrueret. Dog skal vi senest på ægudtagningsdagen have besked om dette.

Det symbolske beløb, som gives for ægdonationen, vil blive indsat på din konto på ægudtagningsdagen.

Andre interessante emner for dig

Vi er klar til at hjælpe dig!

Du er velkommen til at kontakte os!

Åbningstider:
Man og tors  08:00 - 18:00
Tirs, ons, fre  08:00 - 16:00
Weekend og helligdage  08:30 - 15:00

Kontakt os:
✉ info[at]storkklinik.dk
☎ +45 32 57 33 16

Vi glæder os til at høre fra dig!