
Jeg er uddannet jordemoder i 1989, og har arbejdet på små fødesteder og større specialafdelinger i Danmark og Grønland. Jeg har i en årrække fungeret som hjemmefødselsjordemoder, først 3 år sammen med "De Frie Jordemødre": Susanne Houd og Susanne Winding, siden 4 år, som selvstændig hjemmefødselsjordemoder.
Da jeg i 1997 pga. lovændringen måtte opgive mine egne inseminations og IVF-forsøg på en privat lægeklinik, var det ikke muligt for mig at forsætte som jordemoder.
Jeg tog i stedet en del af pottemageruddannelsen og samtidig diplom uddannelsen i billedkunst på Danmarks Lærerhøjskole.
Lykkeligvis lykkedes det min partner, Inger Stork at blive gravid. Sammen har vi en søn Oskar Oliver, født i 1999 af Inger.

Holger er klinikkens administrerende direktør
og varetager den daglige drift og udvikling.
Han er dimitent fra Handelshøjskolen i København med HD i regnskab og organisation og har desuden universitetsuddannelser i pædagogik fra RUC og Københavns Universitet, Master i sundhedsinformatik, Ålborg Universitet, samt en igangværende MPH (Master i folkesundhed) fra Københavns Universitet.
Holger interesserer sig særligt for at kvalitetssikre vores ydelser på klinikken med fokus på strategier, implementering og administration.
Holger er ægtemand, far, bedstefar og oldefar.

Julie er Storkkliniks chef-jordemoder.
Julie indgår i ledergruppen og har det overordnede ansvar for klinikkens høje faglige og kvalitetsmæssige standard. Hun er derfor med til sikre, at klinikkens ansatte har de bedste arbejdsbetingelser og udvikles fagligt.
Efter endt uddannelse på Jordemoderskolen i København (2000) har Julie arbejdet på fødegangen på Rigshospitalet og Hvidovre Hospital.
Julie vægter nærhed og respekt højt - kvaliteter, hun synes, StorkKlinik repræsenterer.
Privat interesserer Julie sig for litteratur og kunst, samt verdensreligionerne, som hun også har studeret ved Københavns universitet.
Julie bor i Københavns centrum med sin kæreste og hendes 4 sønner.

Lilian er uddannet sygeplejerske på Skt. Lukas Stiftelsen i 1988.
Hun startede på Epidemisk Afdeling på Rigshospitalet, men ønskede at bosætte sig i udlandet og fik arbejde på privathospitalet l´Hospital Rothschild i Paris.
Herefter flyttede hun til Zürich i Schweiz og arbejdede en årrække som stewardesse hos Swissair.
I 1994 vendte hun tilbage til Danmark, stiftede familie og fik arbejde på Hørsholm Sygehus, først på Gynækologisk/kirurgisk afdeling, siden på Dagkirurgisk Klinik og sidst som souschef med de samme specialer.
Lilian er en erfaren sygeplejerske, som ønsker at yde kvalificeret vejledning af høj kvalitet, hvor der er plads til lydhørhed og ro. Lilian er kundechef og indgår i ledergruppen med særligt ansvar for kundepleje , eksterne relationer og arbejdsmiljø.
Lilian bor Nord for København og er mor til to.
Lilian taler foruden skandinavisk og engelsk også tysk og fransk.

Sofia er vores svensk uddannede sygeplejerske (1997) og jordemoder.
Som sygeplejerske har Sofia arbejdet med hjerte/kar operationer på Ullevåal Sygehus i Oslo og på Sahlgrenska og Scandinavian heart center i Göteborg.
Sofia har derfor ansvar for StorkKliniks akutberedskab.
Som jordemoder har Sofia arbejdet på fødegangen, jordemodermodtagelsen og fertilitetsklinikken i Göteborg.
Sofias erfaring strækker vidt, idet hun har en bred kompetence som jordemoder. Fra præventionsbehandling af unge mennesker til skabelsen af et barn.
Sofia bor I Malmø med hendes danske kæreste. Sofia er tilbage fra barsel i juli måned.
Sofia taler svensk, dansk, norsk og engelsk.

Cecilie er uddannet jordemoder fra 2001 og har i flere år arbejdet på forskellige fødegange rundt om i København.
Cecilie er også uddannet sexolog og parterapeut, og sideløbende med hendes arbejde på klinikken holder hun foredrag, underviser og arbejder med kvinder og mænds seksuelle problemer i egen praksis.
Cecilie er gift med Jimmy. Sammen har de Sigge (2001), Bagga (2003) og Samson (2005).

Lene er uddannet jordemoder i 1992 og har været ansat på Hillerød Hospital i 10 år.
Som jordemoder har hun dels været på fødegangen, hvor hun de senere år også har arbejdet med akupunktur, og dels i jordemoderkonsultation, hvor hun også har afholdt fødselsforberedelse.
Lene sørger for indkøb og registrering af materialer til klinikken.
Siden 1992 har Lene boet sammenlagt 6 år i Israel, hvor hun bl.a. arbejdede på en barselsgang.
Lene er gift og mor til tre børn.
Lene taler skandinavisk og engelsk.

Med familiære rødder i jordemoderlivet, blev Pia selv uddannet jordemoder i 1999 fra Ålborg skolen og har siden arbejdet på Hvidovre Hospital fødegang og –klinik med ugentlig konsultation samt fødselsforberedelse.
Pia har været medterapeut i sorggruppen for kvinder/par, der havde mistet barn. Et arbejde, som Pia finder fantastisk, nærværende og yderst meningsfuldt.
Pia har modtaget undervisning i obstetrisk akupunktur og derved haft den store fornøjelse at se den ønskede virkning i graviditet, samt under fødsel.
Pia tror på betydningen af nærvær og mening.
Hun tror på, at det giver de bedste graviditeter og fødsler.
Og hun tror på, at det er meget afgørende for en mulig graviditet.
Det var grunden til, at Pia søgte job på Storkklinik.
Pia er klinikkens uddannede slankekonsulent der tilbyder rådgivning til kvinder med behov for ernæringsråd.
Privat bor Pia på Østerbro med sin mand Per og sammen har de fantastiske Holger (2004)
.

Helle er uddannet sygeplejerske (1990) og har arbejdet med kvinder og familier siden 1992, dels på Rigshospitalets barselsafdeling og dels på Herlev Hospitals gynækologiske afdeling. Siden 1998 på fertilitetsklinikken på Herlev Hospital, hvor Helle også har arbejdet en del med lægemiddelstudier i forbindelse med fertilitet.
Helle har uddannet sig til akupunktør i 2006.
Helle har arbejdet fuld tid på Storkklinik, men er nu kun på klinikken en gang om ugen - resten af tiden er hun på Rigshospitalets fertilitetsklinik.
Helle hjælper også ved sygdom og ferie.
Helle har to store teenagebørn.

Liv er jordemoder (2009), fysiurgisk massageterapeut (2006) og ammerådgivere (2005).
Hun interesserer sig for den aktive proces, det er, at vælge forældreskab, og vægter kvinders egen evne, til selv at finde den bedste måde at danne familie. Hun tror på, at hun ved åben samtale, tillid, respekt og ro, kan bidrage til en positiv oplevelse på Storkklinik.
Liv udvikler samtidig sin faglighed som jordemoder på fødegangen på Hvidovre Hospital, hvilket giver hende en bred forståelse for processen, helt fra den første tanke og ønske om et barn, til barselsperioden.
Liv bor i København, og er enlig mor til Gry (2004). Hun bruger sin fritid på Københavns Universitet, hvor hun studerer filosofi, og kvinde- og kønsstudier.
Liv taler dansk, svensk, (norsk,) engelsk, fransk og tysk.

Mia er vores svenske sygeplejerske
Mia er uddannet sygeplejerske (1996) i Malmø, og har arbejdet med akut-pleje af præmature børn på neonatalafdeling.
Hun interesserer sig for kostvejledning
I sit arbejde er det vigtigste for Mia det menneskelige møde, nærvær, tryghed, ligesom kompetence og erfaring også har betydning.
Mia bor i Malmø.
Mia har to børn, Oskar (1988) og Cathrine (1990).

Inger Brunsgaard er jordemoder, uddannet i København 2003 og har arbejdet på fødegangene i Glostrup og Hvidovre.
Inger valgte at blive jordemoder p.g.a. en stor facination af den proces mennesker gennemgår, når de får børn.
Efter at have arbejdet med gravide og fødende har Inger også ønsket at møde og arbejde med mennesker, der ønsker at blive gravide og få børn – høre deres historier og overvejelser og gennem lydhørhed og omsorgsfuld, professionell behandling eventuelt hjælpe dem til at blive gravide.
Derfor har Inger søgt StorkKlinik.
Inger er født og opvokset i København og bor på snart 20. år på Vesterbro. Er gift med Claus og har Sofus (1990) og Ottilie (1997).

Annette er sekretær på klinikken og ansvarlig for vores sekretatiat.
Annette er derfor den, der sørger for at tilrettelægge dagene, hvilket altid synes at lykkes.
Vi mener derfor, at hun er lidt af en tryllekunstner.
Annette vil tage godt imod dig, når du kommer på klinikken, ligesom hun også besvarer telefonopkald og mails.
Annette er uddannet lægesekretær og har arbejdet som sådan de sidste 20 år, heraf 18 år i praksis samt ca 1 år på hhv. Odense Universitetshospital og Rigshospitalet.
Tidligere har hun været ansat i det private erhvervsliv som bl.a. direktionssekretær.
Annette har en datter og en søn, som er voksne, og er mormor til lille Alexander, som blev født i maj 2005.
Annette taler skandinavisk, tysk og engelsk.

Jette Sørensen er sekretær og regnskabsmedarbejder på klinikken.
Jette sørger for at modtage dig med et smil, hvad enten du ringer eller kommer til
klinikken for at blive insemineret.
Jette er opvokset i Skagen, og flyttede som 20-årig til Vestamager.
Jette er uddannet kontorassistent på Skagens Avis og har efterfølgende arbejdet som
kontorassistent hos bl.a. Daells, Copenhagen Limousine Service og Alex I. Hansen.
Jette har desuden arbejdet som dagplejemor i 5 år og derefter taget uddannelsen som So-Su-Hjælper.
Jette er gift med Jan og sammen har de Mathias (1993) og Line (1999).
Jette taler engelsk, skandinavisk og lidt tysk.

Jette er sekretær på StorkKlinik. Jette sidder i receptionen og vil tage godt imod dig og sørge for, at du kan få svar på de spørgsmål, du har, når du ringer til klinikken eller kommer for at blive insemineret.
Jette er opvokset i Nordjylland, men flyttede som 30 årig til Nordsjælland.
Hun er uddannet kontorassistent, og har bla arbejdet som patientkoordinator på forskellige plastkirurgiske klinikker, hvor hun har varetaget journalsamtaler, koordinering af operationer.
Jette er gift og mor til to børn.
Jette taler engelsk og skandinavisk.

Lene er sekretær og sidder i receptionen, hvor hun vil tage imod dig samt svare telefoner og mails.
Lene er seneste ansatte sekretær på StorkKlinik. Hun kommer fra en stilling på Frederiksberg Hospitals skadestue, hvor hun var lægesekretær og skrev sideløbende for en plastikkirurg.
Inden da var Lene ansat i den danske musikbranche. De første mange år på pladeselskab, slutteligt i eget firma. Herudover har hun DJ'et en del og gør det stadig, dog i mindre omfang.
Fritiden er besat med fodbold i Frederiksberg Boldklub, hvor hun er cheftræner for Frederiksbergs bedste damehold.
Lene har tvillingedrenge (1996) fra et tidligere forhold.
Lene taler skandinavisk, engelsk og tysk.

Julia er jordemodestuderende og har studiejob i klinikkens reception.
Hun svarer mails og telefoniske henvendelser, og er derudover ansvarlig for vores depotfornyelser.
Julia er meget glad for kontakten til de kvinder, som kommer på klinikken – og kan godt lide at blive udfordret sprogligt af de af jer, som kommer langvejs fra.
Julia er med til at arrangere det årlige Storketræf.
STORKKLINIK / NØRRE SØGADE 27A ST.TH / DK - 1370 KØBENHAVN K / TEL +45 3257 3316 / FAX +45 3257 3346 / CVR 18046083 / INFO @ STORKKLINIK.DK / » Find os
