Stork Klinik
  • klinikkens historie
  • Klinikens historie
  • Klinikkens historie
  • The history of the clinic
  • Die Geschichte der StorkKlinik
  • La storia della clinica
  • Histoire de la clinique
 
HjemSitemapKontakt

klinikkens historie

Om baggrunden for at åbne en kontroversiel klinik

Den 1. oktober 1997 blev der vedtaget en lov i Danmark, som forbød læger at inseminere kvinder, der ikke var gift eller samlevende med en mand. Loven betød, at enlige og lesbiske kvinder ikke længere kunne henvende sig til de private lægelige fertilitetsklinikker med deres ønske om at blive forældre.
 
Storkklinik åbner
Heldigvis angik forbudet kun læger, og derfor kunne  jeg, Nina Stork, som jordemoder åbne StorkKlinik d. 6 oktober 1999. Dermed blev det igen muligt for lesbiske og single kvinder på lovlig vis at blive insemineret med donorsæd fra anonyme lægeundersøgte og sygdomstestede donorer.

Debat i Folketinget flere gange
Storkkliniks eksistens og fremtid har flere gange været til debat i det danske folketing, og er blevet behandlet som lovforslag to gange.
Begge gange stillede Kristelig Folkeparti et lovforslag, der dengang ville have gjort StorkKliniks eksistens ulovlig.

I maj år 2000 resulterede afstemningen i Folketinget faktisk i et flertal for at StorkKlinik skulle lukke, men det blev trukket tilbage to dage efter af Socialdemokratiet, der var regeringsparti dengang.
Tilbagetrækningen var desværre ikke begrundet i en omsorg for lesbiske og enlige kvinders adgang til kunstig befrugtning, men skete udelukkende, fordi der helt uventet var skabt flertal for at indføre brugerbetaling for al kunstig befrugtning i Danmark, og dét kunne Socialdemokratiet ikke have siddende på sig.

I år 2002 havde Danmark fået en ny borgerlig regering, og samme lovforslag blev igen fremført af De Kristelige, i håb om at StorkKlinik nu kunne lukkes endeligt. Til manges overraskelse og store glæde var der nu et stort flertal for at bevare enlige og lesbiskes mulighed for at blive behandlet på en sundhedsmæssig forsvarlig måde, og StorkKlinik kunne forsætte. En stor lettelse for mange.

Det har været interessant at iagttage, hvilke politikere, der stemte hhv. for og imod. At have en apartheid-lignende indstilling til hvilke mennesker, der skal have mulighed for at købe sig til en forsvarlig måde at blive gravid på, har ikke altid noget med partifarve at gøre. Såkaldt venstreorienterede politikere stemte for at StorkKlinik skulle lukke, og flere borgerlige politikere stemte for at nye måder at danne familier på, skulle være tilladt. Og omvendt.

Åben debat om urimelige forhold
Det, at have skabt en så kontroversiel klinik, skabte lige fra allerførste dag i oktober 1999, en vigtig debat i pressen og blandt politikere. Mit motiv var at sætte et nødvendigt lys på den urimelige forskelsbehandling, kvinder uden mand bliver udsat for. Den samlede skandinaviske presse har uden undtagelse været positiv.

Det kræver holdninger, at ændre holdninger
Derfor deltager jeg aktivt, som fortaler i offentlige debatter for at alle kvinder bør have lige ret og lige muligheder, for at blive behandlet lige i sundhedssystemet.

1 januar 2007
blev det igen tilladt læger i Danmark at inseminere enlige og lesbiske
kvinder
Dette lykkedes pga en generel holdningsændring i den danske befolkning og hos folketingets politikere. Sådan en holdningsændring sker ikke af sig selv. Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske LBL har kæmpet stabilt og ufortrødent gennem de 10 år kvinder uden en mand ikke måtte fertilitetsbehandles af læger i Danmark.

Modet til at stille op
En anden vigtig faktor i denne holdningsbearbejdelse både for Danmark og resten af Skandinaviens vedkommende skyldes ALLE DE KVINDER, vi har insemineret på StorkKlinik, som har haft modet og overskuddet til at stille op til interview, foto, film til både radio, TV, aviser, dameblade osv, osv.
Kvinder, der har turdet sige ja, når jeg har ringet eller skrevet vedr at blive en ”case” i medierne.

En kæmpe tak
Jeg vil gerne rette en kæmpe TAK til alle jer, der har stillet en flig af jeres sjæl til rådighed for den samlede skandinaviske og nordeuropæiske presse. Det kræver sin kvinde at vise sit liv og sine børn frem i medierne, så ”Hr og Fru Almindelig Familie” kan se, at vi ikke er så farlige, selv om vores familie er anderledes, og vigtigst: at vores børn har det lige så godt, som alle andre børn.

Uden jeres gavmildhed overfor pressen og sagen tror jeg ikke, holdningsændringen var sket så relativ hurtigt.

Nina Stork