Stork Klinik - Fertilitetsklinik Insemination IUI København

storketræf

Hvert år afholder vi et større træf for børn og forældre fra de samme årgange.

Storketræffet henvender sig til de børn, der er begyndt at tænke over deres ophav, deres familie, hvordan de er skabt osv. Derfor er det nok mest børn, der er fyldt 3 år, der får fuldt udbytte.

Vi kikker på sædceller, og viser børnene klinikken, kikker i tankene med den frosne sæd, mm.

Det er en stor oplevelse for mange børn at opleve at være sammen med så stor en gruppe andre børn, der er blevet til på samme måde som de selv.

Som forældre er Storketræf endnu en mulighed for at udveksle erfaringer, adresser og danne gruppe eller venskab med andre forældre.

Ønsket med storketræffene er:

  • at fejre børnene og give dem oplevelsen af at være mange, der kommer fra en unik familieform, der er skabt på en ganske særlig måde. At børnene mødes i et forum, hvor der er mange børn, der fx ikke nødvendigvis har en far.
  • at både mødre og børn får endnu en mulighed for at danne nye eller gense gamle netværk og gode kontakter, der måske har lignende glæder og udfordringer i hverdagen.
  • og at vi sammen kan bidrage en lille smule til børnenes indrebilleder, tanker og følelser omkring "Hvem er Jeg?", "Hvor kommer jeg fra?". Vel vidende at det er det store ever-going-on spørgsmål.