Stork Klinik
  • Rygning
  • Rökning
  • Røyking
  • Smoking
  • Rauchen
  • fumo
  • Tabac
 
HjemSitemapKontakt

rygning

Stop rygning

Rygning
Du bør absolut stoppe rygning 1-2 måneder, før du skal insemineres.
Rygning nedsætter frugtbarheden med op til 50%!

Nogle kvinder vil først holde op med at ryge, når graviditeten er indtruffet. Men det er en meget bedre idé at holde op allerede nu, så din krop kan nå at afgifte inden graviditeten indtræder.
Det er vigtigt, at din krop har så få giftstoffer i sig som muligt, når barnets hjerne, centralnervesystem og andre vitale organer skal dannes i de allerførste uger af graviditeten.

 

Hvorfor holde op?
Rygning er den største enkeltfaktor, der påvirker graviditeten i negativ retning. Rygning forårsager markant lavere fødselsvægt, hyppigere forekomst af for tidlig fødsel, øget forekomst af sen fosterdød, dvs. at barnet dør efter 28. graviditetsuge. Rygning forårsager også hyppigere forekomst af foranliggende moderkage og moderkageløsning, der gør at barnets ilttilførsel helt eller delvist afbrydes.

Hvad med barnet?
Hvis en kvinde ryger under sin graviditet, forøger hun risikoen for, at barnet på et tidligt tidspunkt i livet bliver ramt af type 2-sukkersyge. Overvægt opstår også hyppigere hos børn af rygende mødre. Jo flere cigaretter daglig, desto højere risiko for overvægt hos barnet, formentlig fordi der opstår en livslang fejlregulering i stofskiftet.

Nikotinplastre og andre hjælpemidler
Nikotinhjælpemidler kan have en fosterskadende virkning, og gravide bør derfor undgå at bruge nikotinpræparater.
Hvis det ikke er muligt at stoppe med at ryge uden hjælp fra nikotinhjælpemidler, udtaler Sundhedsstyrelsen dog, at nikotinerstatning er at foretrække fremfor cigaretter.

Hvad skal jeg gøre før insemination?
For at nedsætte risikoen for den eventuelle fosterbeskadigende effekt af nikotinhjælpemidler, anbefaler vi, at du trapper helt ud af dit forbrug af nikotinhjælpemidler nogle uger før du påbegynder din inseminationsproces.
Husk at en eventuel kæreste kan støtte projektet ved også at holde op med at ryge.