Kære Kvinde
Stork Klinik tilbyder kostvejledning, hvor du vil få beregnet din idealvægt og de kalorier, du skal have for at opnå dit ønskede vægttab.
Du bliver vejet hver uge og vi vil sammen sammensætte en kost, du bliver mæt af og som består af mad, du har lyst til at spise. Som udgangspunkt er der ikke noget, der er forbudt at spise.
Dit arbejde bliver at regne kalorierne ud, - et arbejde, du naturligvis vil blive sat grundigt ind i og som du hurtigt vil føle dig fortrolig med.
Vi vil ligeledes finde en motionsform, der passer dig og herudfra regne, hvor mange flere kalorier, du har mulighed for at indtage.
Ved at tabe dig opnår du generel bedre sundhed, du nedsætter din risiko for følgesygdomme og ikke mindst – du øger din fertilitet.
Kostvejledningen varetages af jordemoder og kostvejleder Pia Weng, der gennem sit jordemoderliv har erfaret, både, hvor svært det kan være at blive gravid, - men også alle de komplikationer, der kan være i forbindelse med overvægt. Pia ved, at det at tabe sig ikke ”bare er noget man gør”, - og at overvægt ofte handler om mere end mad.
Pia vil nænsomt og omsorgsfuldt guide dig, så du bliver i stand til at opnå den idealvægt, du ønsker. Forløbet slutter, når du føler dig fortrolig med det arbejder, der bliver fremover for at holde vægten.
Første gang får du udleveret et arbejdshæfte, som du bliver sat grundigt ind i, du bliver vejet og du bør anskaffe dig en køkkenvægt, der kan veje inden for en margin af 2-5 g.
Vi aftaler ved første samtale, hvor mange konsultationer, du som udgangspunkt vil have brug for, da dette vil være individuelt.
Pris for første konsultation 600 Dkr.
STORKKLINIK / STORE KONGENSGADE 40H, 1 / DK - 1264 KØBENHAVN K / TEL +45 3257 3316 / FAX +45 3257 3346 / CVR 18046083 / INFO @ STORKKLINIK.DK / » Find os
